Sidste nyt!

Chokoriget takker af og byder velkommen til Chokoevents.dk

Efter tre gode år med flere tusinde gladekursister har Joan og Henrik valgt at lade stafetten gå videre.
Vi har kun hørt godt om jeres oplevelser hos dem.

Vi ved det er store sko at udfylde, men vi lægger os i selen for at det nok skal blive godt, som Joan og Henrik ved, ligger det os meget på sinde at kursister får samme gode oplevelse fremadrettet, bare i de nye lokaler.

Chokoevents har i forbindelse med overdragelse af aktiviteterne, valgt at åbne en afdeling på Østergade 27 i Hammel, hvor alle planlagte kurser vil blive afholdt – og mange flere ting er i støbeskeen.
Vi overtager lokalerne 1/9, og lukker op for kursister medio oktober som det er vanligt.

For de mange der allerede har booket tider i 2024 og 2025, er disse overgået til os i Chokoevents.dk uforandret, bare med en ny adresse for afholdelse.

Sammen med de nye kræfter vil tidligere kursister sikkert møde nogle ansigter, de allerede kender, så de fortsat kan være trygge ved at komme og lave de lækre håndlavede chokolader. Martin fra Chokoevents har beskæftiget sig med fyldte chokolader i en del år, herunder udvidede kurser, hvor man kommer i dybden med processerne og fysikken bag.

Vi glæder os meget til at byde jer velkomne i de nye lokaler.
Vi åbner snart op for vores nye online booking system til vores korte håndlavede chokoladekurser. men du kan allerede nu kontakte os hvis du ønsker at reservere en tid.

Trods chokoladeprisernes himmelflugt, forventer vi at holde de gamle priser året ud.

De varmeste hilsner fra os i Chokoevents.dk ApS

Martin

Få tips og tricks, og besked når der oprettes nye kurser

Få tips og tricks, og besked når der oprettes nye kurser

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, får du besked om nye kurser, små historier om chokolade, måske en opskrift eller lignende.

Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

 

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev